Min kompetenceprofil - Tina Pårup

Jeg bygger broen mellem teknologi og de mennesker, der skal bruge den.

min profil

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og mennesker

– og er stærkest, når det, vi sætter i gang, begynder at hænge sammen og leve i praksis.

Jeg har flere gange set, at gode systemer ikke fejler på teknologien, men på manglende forankring, uklare sammenhænge og fravær af fælles retning. Det er typisk dér, jeg træder ind.

15 +

års erfaring med kommunikation og martech

NU

mulighed for at starte hos jer as soon as possible

1987

er året, jeg startede min livserfaring i Jylland

Min arbejdsstil

Min personlighedsprofil bekræfter det, mine resultater viser

Holistisk

Jeg ser sammenhænge og det store billede, hvor andre ser isolerede opgaver.

Koordinerende

Jeg styrer komplekse forløb med mange bolde i luften uden at miste overblikket.

Problemløser

Jeg tænker altid i løsninger og finder energi i det, andre synes er svært.

tina pårup ai profil

Uddybet

Min profil

Jeg skaber værdi ved at oversætte komplekse teknologier til konkrete, brugbare løsninger, der styrker både forretning, samarbejde og kultur. For mig er en implementering først en succes, når menneskerne forstår den, tager den til sig og begynder at arbejde anderledes i hverdagen.

Jeg arbejder bedst, når jeg kan forbinde det operationelle med det større formål og skabe løsninger, der ikke bare virker isoleret, men holder i helheden.

Uddybet

Min arbejdsstil

Min arbejdsstil er præget af, at jeg er holistisk, koordinerende, problemløsende, ansvarlig og målrettet. Jeg ser hurtigt sammenhænge, samler tråde, tager ansvar og holder fokus på det, der skal lykkes.

Det, der især motiverer mig i arbejdslivet, er at bidrage til noget, der er større end den enkelte opgave, arbejde med integritet og troværdighed, tage ansvar for noget vigtigt og skabe løsninger, der både virker og løfter niveauet mærkbart.

Det gør mig stærk i roller, hvor der både skal skabes fremdrift, forankres nye arbejdsmåder og holdes fast i, hvorfor arbejdet betyder noget.

Digital transformation og adoption

kernekompetence #1

Digital transformation og adoption

Jeg er stærkest, når forandringen er reel, modstanden er synlig, og det endnu er usikkert, om løsningen faktisk vil blive taget i brug. Her gør jeg en forskel ved at skabe overblik, retning og tryghed, så mennesker kan se, hvordan deres del hænger sammen med helheden – og hvad der konkret forventes af dem. Jeg driver fremdrift med struktur, ansvar og tydelighed, men uden at miste den menneskelige forankring.

Jeg trives bedst, når jeg kan stå inde for løsningen fagligt og menneskeligt, mærke at arbejdet bidrager til noget større, og se et tydeligt mål, som mennesker faktisk kan samles om. Jeg får ikke mest energi af hård konfrontation, intern konkurrence eller af at drive en forandring gennem ren position og magt. Jeg skaber typisk følgeskab gennem ansvar, mening, koordinering og tydelig bevægelse.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • End-to-end implementering af digitale platforme og nye arbejdsgange
  • Design og optimering af skalerbare processer
  • Oversættelse af komplekse forretningsbehov til konkrete digitale løsninger
  • Governance, struktur og forankring af tværgående initiativer
  • Sikring af reel adoption, så nye systemer faktisk bliver brugt i hverdagen


Eksempler:

  • Designede og implementerede et nyt digitalt økosystem i Monday.com i Green Power Denmark for at transformere og effektivisere projektledelse og interne processer.
  • Drev fuld adoption af Monday.com gennem opbygning af et ambassadørnetværk og facilitering af læring, hvilket skabte fundamentet for afholdelsen af det største topmøde til dato. 

kernekompetence #2

Koordinering, implementering og skalering

Jeg får energi af at få ting til at fungere – ikke bare midlertidigt, men på en måde der holder. Jeg er stærk, når mange bevægelige dele skal samles til en løsning, der både virker operationelt og giver mening i den større sammenhæng. Mine koordinerende, ansvarlige, målrettede og fokuserede styrker gør mig stærk i det felt, hvor nogen skal tage ansvar for at samle trådene og få arbejdet sikkert i mål.

Jeg trives især, når jeg kan skabe orden i kompleksitet, tage ansvar for noget vigtigt og holde fast, også når opgaven er langstrakt eller krævende. Jeg arbejder bedst, når der er noget på spil – og når det er tydeligt, at andre er afhængige af, at det lykkes.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • Koordinering af komplekse opgaver på tværs af mennesker, processer og teknologi
  • Projektledelse fra idé til implementering
  • Opbygning af skalerbare arbejdsgange
  • Prioritering, struktur og opfølgning i miljøer med mange bevægelige dele
  • Sikring af fremdrift uden at miste kvalitet og menneskelig forankring


Eksempler:

  • Erfaring som COO/Product Owner i Maguru med ansvar for at bygge skalerbare processer på tværs af kunderejser, CRM-flows og forretningsudvikling.
  • Byggede bro mellem håndværkeres praktiske behov og det tekniske udviklingsteam for at sikre en brugervenlig og værdifuld løsning.
  • Etablerede som leder i Group Online en skalerbar afdeling på syv medarbejdere, der effektiviserede leveringstider og øgede output uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

kernekompetence #3

AI-enablement, martech og digitale platforme

Jeg får energi af at lære nyt og omsætte det hurtigt i praksis. For mig skaber teknologi først værdi, når den bliver oversat til noget, mennesker kan forstå, se meningen med og bruge med sikkerhed i deres egen hverdag. Det er her, jeg typisk gør størst forskel: når ny teknologi skal gøres anvendelig, troværdig og meningsfuld i en reel organisatorisk kontekst.

Jeg trives bedst, når jeg kan forstå teknologien godt nok til at bruge den ansvarligt, få den til at passe ind i en brugbar praksis og skabe et løft, som faktisk mærkes i organisationen. Jeg får ikke energi af at sidde længe i worst-case-analyser eller i rene magtkampe om retning. Jeg fungerer bedst, når teknologien skal oversættes til handling, sammenhæng og reel anvendelse.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • Implementering og anvendelse af AI-værktøjer i samarbejde, kommunikation og arbejdsprocesser
  • Samspil mellem AI, CRM, MarTech og brugeradfærd
  • Strukturering af digitale arbejdsflows i værktøjer som ChatGPT, Copilot, Jira, Miro og Monday.com
  • Brobygning mellem tekniske løsninger og menneskelig anvendelse
  • Sikring af, at værktøjer skaber reel værdi og ikke bare bliver “endnu en platform”


Eksempler:

  • Implementeret AI-værktøjer og samarbejdsplatforme som ChatGPT, Copilot, Miro, Jira, Monday.com og Kanban.
  • Omsat digitale teknologier til konkrete løsninger, der skaber værdi for både forretning og kultur, f.eks. chatbots, automatisering af processer og lignende.

kernekompetence #4

Community building, facilitering og stakeholder management

Jeg får energi af at samle mennesker omkring noget, der opleves meningsfuldt og værd at engagere sig i. Særligt når det lykkes at flytte en gruppe fra passiv deltagelse til aktivt ejerskab. Her kommer min holistiske, harmoniskabende og inkluderende side tydeligt i spil: Jeg ser både helheden, stemningen og de mennesker, der skal kunne se sig selv i det fælles arbejde. Det er ofte her, forskellen opstår mellem en implementering, der kører, og en forandring, der faktisk lever.

Jeg er stærkest, når jeg kan skabe tillid, samle mennesker om noget, der føles større end den enkelte opgave, og holde energien rettet mod et tydeligt mål. Jeg er ikke drevet af at dominere et rum eller vinde over andre. Min styrke ligger i at skabe følgeskab, fælles retning og et samarbejde, der føles både ordentligt og virksomt.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • Opbygning og drift af ambassadørnetværk og faglige fællesskaber
  • Planlægning og facilitering af workshops, webinarer og læringssessioner
  • Effektiv stakeholder management på tværs af organisatoriske niveauer
  • ‘Skabelse af engagement, energi og momentum i større forandringsprocesser
  • Brobygning mellem ledelse, specialister, brugere og eksterne interessenter


Eksempler:

  • Orkestrerede og faciliterede komplekse events og webinarer med højtprofilerede stakeholdere i Green Power Denmark.
  • Planlagde og faciliterede samtlige webinarer og digitaliserede interne processer, hvilket fremhæves direkte i anbefalingen fra Kristian Jensen. 

kernekompetence #5

Kunderejser, CRM og adfærdsdesign

Jeg får energi af at løse problemer, som mærkes direkte af brugere og kunder. For mig er det afgørende, at forbedringer ikke kun kan måles – men også opleves i mødet med kunden. Mine problemløsende, målrettede og holistiske styrker gør, at jeg både ser den konkrete udfordring og den større sammenhæng, den indgår i.

Jeg er stærkest, når jeg kan arbejde med løsninger, der er reelle og troværdige, skabe forbedringer der kan mærkes tydeligt og få oplevelse, kommunikation og system til at hænge sammen. Jeg er mindre optaget af at have den mest spektakulære idé end af at skabe noget, der faktisk virker og holder over tid.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • Udvikling og forbedring af kunderejser og CRM-flows
  • Adfærdsdesign i kommunikation og digitale kontaktpunkter
  • Forankring af nye digitale kundedialoger
  • Sammenkobling af brugerbehov, forretningsmål og tekniske løsninger
  • Optimering af support- og serviceoplevelser gennem digitale værktøjer


Eksempler:

  • Transformerede kundedialogen i Maguru via adfærdsdesign og en community-drevet kommunikationsstratei i en ny CRM-app.
  • Løftede Net Promoter Score fra -21 til +16 og forankrede en ny digital kundedialog. Det afgørende var ikke teknologien i sig selv, men at ændre den måde, medarbejderne arbejdede og talte med kunderne på i hverdagen.
  • Transformerede en central del af kundesupporten i Bekey ved at udvikle og implementere virksomhedens digitale Help Center og chatbot. 

kernekompetence #6

Kommunikation, storytelling og indholdsstrategi

Jeg får ikke mest energi af aggressiv profilering eller af kommunikation, der primært skal presse noget igennem.

Min styrke ligger i troværdig, meningsfuld og veltilpasset kommunikation.

 

Jeg kan bidrage aktivt med:

  • Udvikling og eksekvering af strategiske kommunikationsplaner og kampagner
  • Opsporing, kuratering og formidling af relevante use cases og testimonials
  • Klar skriftlig formidling af komplekst stof i artikler og beslutningsoplæg
  • Storytelling, der gør teknologi forståelig og meningsfuld
  • Indhold, der skaber engagement på tværs af web, email og sociale medier


Eksempler:

  • Arbejdet strategisk med emailmarketing, web og sociale medier i forbindelse med events og webinarer.
  • Leder for content- og SEO-afdelingen i Group Online med ansvar for oplæring, performance, MUS og procesoptimering.
  • En tidligere leder fremhæver min strategiske tilgang til marketing, mine stærke kommunikationsevner og min evne til at lede projekter fra idé til implementering som afgørende for at løfte resultaterne. 

Skal vi arbejde sammen?

Kan du se mig som en del af jeres arbejdsplads? Så lad os tage en snak og en kaffe.

Scroll to Top